Dødsfald anmeldes til den begravelsesmyndighed, som er kirkekontoret eller sognepræsten i den afdødes bopælssogn.
Dødsfaldet skal uanset om den afdøde er medlem af folkekirken eller ej anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten.
Dette gælder uanset om kirken skal inddrages omkring selve begravelsen eller bisættelsen.
Anmeldelsen skal ifølge dansk lovgivning foretages senest 2 hverdage efter dødsfaldet.
Det er ikke nødvendigt at indberette dødsfaldet til andre offentlige kontorer.
Begravelsesmyndigheden underretter:
- Skifteretten i bopælskommunen
- Folkeregistret
- Socialforvaltningen
- Kirkegården/krematoriet
- Præsten